DOJANG

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rødovre Taekwondo Klub 1986 - 1989

 

                                          

 

Da jeg kom hjem fra Grønland i 1986, meldte jeg mig naturligvis ind i Rødovre Taekwondo Klub igen.

Samme år blev jeg valgt som klubbens næstformand og i 1987 blev jeg formand for Rødovre Taekwondo Klub.

Det var lige på det tidspunkt hvor Master Cho Woon Sup flyttede til Norge og Dang Dinh Ky Thuy vendte tilbage som Cheftræner. Der fulgte to hektiske år med mange arrangementer og en omstrukturering af klubben.

Klubben havde på dette tidspunkt mere end 200 medlemmer.

 

Men efter de 6 år under Master Cho's traditionelle/oprindelige og mere autoritære koreanske stil blev overgangen til Thuys mere "danske stil" for stor en kulturforskel og det kom til et brud i 1989, hvor jeg og resten af bestyrelsen, plus 25 medlemmer, meldte os ud af Rødovre Taekwondo Klub og startede en ny klub "Vestegnes Taekwondo Klub" (som nu hedder Islev Taekwondo Klub).

Rødovre Taekwondo Klub skiftede i den forbindelse navn til "Hwarang Rødovre" og det er nu Dang Dinh Ky Tu, som er teknisk leder.

 

Rødovre Taekwondo Klubs sortbælter, år 1987

Jeg står yderst til venstre. Så kommer Mahmood, Stig, Dragan, Leif, Alan, Keld, Finn, Stanislaus og Thuy.

I midten er det X, Michael Ryge, Monica, X, Mimoun, Saban.

Forest er det: Preben, Aissa, Hassan, Sabahatin og Bjarne.

 

 

Sjællandsmesterskaberne 1987

Jeg står yderst til venstre.

Bagerst i dobok er det Dragan og Preben.

I midten til venstre er det Tommy Mortensen som nu er formand for Gladsaxe og med i DTaF.

Forrest ses til venstre Steen Tiedjen (nu Landstræner) og i midten Mimoun (nu formand for Albertslund) og Thuy som nu bor i Tyskland

 

 

Jeg laver "break-test" på et brædt i en svensk skov. 1988