Vestegnens Taekwondo Klub 1989 - 1992
Efter bruddet med Rødovre Taekwondo Klub startede vi samme måned en ny klub i det nordlige Rødovre. Vi gav den navnet Vestegnens Taekwondo Klub, i håbet om at vi ville tiltrække medlemmer fra andre klubber på den københavnske vestegn.
Det første år trænede vi rundt omkring i kommunens skoler: Tinderhøj Skole, Hendriksholms Skole og Valhøj Skole.
Til sidst fik vi en permanent løsning, da vi flyttede ind på Islev Skole. Det er nu 20 år siden og klubben ligger der endnu, under navnet Islev Taekwondo Klub.
I 1992 forlod jeg klubben for igen at rejse til Grønland. Jeg havde fået arbejde på Thule Air Base. Også dér, startede jeg en Taekwondoklub.
Rødovre Avis, juni 1989
Rødovre Avis, august 1990
01.05.1989 Første klubmøde efter bruddet fra Rødovre Taekwondo Klub. Diskussioner om klubbens navn og om hvem der skulle opstille til bestyrelsen.
02.05.1989 Stiftende generalforsamling for Vestegnens Taekwondo Klub. 20 fremmødte Første bestyrelse valgt:
- Formand: Keld J. Strecker
- Kasserer: Jørn Andersen
- Sekretær: Dan Wexiø Hansen
- Bestyrelsesmedlem: Michael Abildgaard Pedersen
- Bestyrelsesmedlem: Stig Wexiø Hansen
- Suppleant: Alan Larsen
29.06.1989 Dansk Taekwondo Forbund godkender Vestegnens Taekwondo Klub
22.10.1989 Rødovre Kommune FIR (Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Rødovre) optager Vestegnens Taekwondo Klub.
01.03.1990 Klubben flytter ind i lokalerne på Islev Skole.
12.05.1992
Jeg forlod klubben for at flytte til Thule Air Base, Greenland - hvor jeg havde fået arbejde (også her startede jeg en klub).
Relativt kort efter (1993) skifter klubben bestyrelse og får nyt navn "Islev Taekwondo Klub" som er et mere sigende navn da klubben ligger i Islev (Rødovre nord) og holder til på Islev skole.
|