Når man begynder at dyrke Taekwondo, så er det koreanske sprog noget af det første man møder. træneren tæller på koreansk og alle teknikkerne har koreanske navne.

Hør koreansk udtale hos Østerbro Taekwondo Klub: http://ahndk.com/teori/OeTK/Teori.html 

og her: http://www.blackeagle.org/terminology.htm

Nedenstående tekst om det koreanske sprog er taget fra http://www.koreainfo.dk/div/koreansk.htm og redigeret og tilpasset.

Koreansk er meget forskellig fra dansk, men man kan komme langt ved at lære det koreanske alfabet og nogle grundliggende fraser.

Hanja og Hangul - kinesiske tegn og det koreanske alfabet

Korea har sit eget alfabet, men man benytter stadig mange kinesiske tegn.

Indtil det 14.århundrede fandtes der kun kinesiske tegn, og gruppen af mennesker der kunne læse og skrive i Korea var begrænset til lærde som Buddhistiske munke og Konfucianske lærde.

Der er dog flere problemet med at bruge de kinesiske tegn til at skrive koreansk. En af grundene er, at den koreanske og den kinesiske grammatik er meget forskellige. Fx er en koreansk sætning grundlæggende sammensat som: subjekt-objekt-verbum, hvorimod kinesisk ligesom vestlige sprog er opbygget efter subjekt-verbum-objekt ("Michael Taekwondo træner" >< "Michael træner Taekwondo").

En anden grund er, at det tager lang tid at lære de tusindvis af kinesiske tegn der findes.

En moderne koreaner, der har gået på universitetet kender normalt 6-8.000 kinesiske tegn, men der findes mellem 50 og 60.000 forskellige kinesiske tegn.

Det er normalt muligt at læse en avis hvis man kender omkring 2000 tegn.

"Almindelige" mennesker havde derfor ikke mulighed for at lære at læse og skrive, og det var i stedet forbeholdt Adlen og de lærde.

Derfor blev der i det 14.århundrede under den berømte koreanske konge Sejong udarbejdet et nyt koreansk alfabet kaldet Hangul. Meningen med det nye alfabet var specielt at gøre det let for almindelige mennesker at lære at læse og skrive. Den moderne udgave af Hangul alfabetet består af kun 24 bogstaver og det er derfor muligt at lære at læse koreansk på kort tid.

Hvis man først har lært det koreanske alfabet er det faktisk meget lettere at bruge end når koreanske ord bliver skrevet med vestlige bogstaver som vi gør nedenfor.

En af grundene til man stadig bruger kinesiske tegn er at der, modsat kinesisk, ikke findes toner på koreansk. Det betyder at mange ord der har forskellig udtale på kinesisk vil lyde identisk på koreansk. Det koreanske ord "Do" har f.eks. mere end 30 vidt forskellige betydninger på koreansk, fra "Vej" til "en provins", til "et sværd" eller i betydningen "grader" eller "et kort" og meget mere.

Det er to vidt forskellige ting, der udtales fuldstændigt ens på koreansk. Uden at kende sammenhængen kan det være umuligt at se forskel, når ord kun skrives med de koreanske tegn og derfor bruges de kinesiske tegn selv i dag ofte sammen med de koreanske for at forklare betydningen af de koreanske bogstaver. Man kan også generelt sige, at jo højere uddannet en koreaner er, jo flere kinesiske tegn vil han ofte bruge, lidt som fremmedord bliver brugt på dansk.

Forskellige lyde

De fleste sprog har specielle lyde der er enten er svære for udlændinge at udtale (f.eks. "æ", "ø" og "å" på dansk), eller har lyde der umiddelbart er svære at adskille fra hinanden. På kinesisk har man f.eks. 5 forskellige toner - stigende, faldende, faldende-stigende og flad.  "Si Shi Shi Shi Si Shi Si" ("Prinsesse Si Shi var 44 år gammel da hun døde") er en klassisk sætning, lidt som vores "rød grød med fløde".

For en udlænding lyder det som det samme ord gentaget 7 gange, men for en kineser er der 7 tydeligt forskellige ord.

Der er en række vestlige lyde der ikke findes på koreansk, f.eks. "f", "l", "v", "w" og "z". Dvs "Hwarangdo" og "Farangdo" lyder identisk for en koreaner, lige som "Rice" og "Lice" lyder fuldstændig ens. Modsat findes der lyde på koreansk der kan tage måneder for vesterlændinge at adskille, f.eks. er "Kan", "Kkan" og "K'an" tre helt forskellige ord. "Kan" udtales som på dansk, dobbelt konsonanter udtales med "en stramning i halsen" og endeligt er alle konsonanter efterfulgt af en aprostrof "aspirerede", dvs man blæser luft ud mens man laver lyden.

Koreansk og kinesisk-koreanske ord

For at gøre sproget ekstra svært, bruger man på koreansk i mange tilfælde både de kinesiske og de koreanske ord om de samme ting. Nogle gange bruges enkelte ord i specielle situationer, men ofte kan henholdsvis koreanske og sino-koreanske ord bruges som man har lyst til. F.eks. betyder "Hwa" og "Kkot" begge "blomst", Hwa er kinesisk-koreansk mens Kkot er rent koreansk. Eller man kan sige "tak" ved at vælge at sige "Komap sumnida" eller "Kamsa Hamnida", den første måde er den koreanske og den anden "sino-koreansk", dvs kinesisk-koreansk. Begge måder er helt almindelige i Korea.

Hvis vi tager et par eksempler fra Taekwondo og Hwarang Do kan man sige at Taekwondo er en ung sport der ønsker at demonstrerer sine koreanske rødder, og derfor bruger man så mange koreanske ord som muligt, mens Hwarang Do er et meget gammelt system der oprindeligt blev skrevet med kinesiske tegn, og derfor bruger vi de sino-koreanske ord i Hwarang Do.

F.eks. siger man i Taekwondo "Ølgul", "Montong" og "Arae" for høj- mellem- og lav sektion, mens man i Hwarang Do siger "Sang", "Chung", og "Ha" for nøjagtigt det samme. I Taekwondo siger man "sugi" for stand, mens det gamle ord der bruges i Hwarang Do er "dasae" osv. Ordene har den samme betydning, men stammer oprindeligt fra forskellige sprog.

Det sted man lettest ser at der bruges forskellige ord, for noget der ville hedde det samme på dansk, er ved tal. De koreanske navne for tallene går kun op til 99 og bruges bl.a. når der tælles på kommando og ved timer. De sino-koreanske tal bruges bl.a. ved beskrivelser af år, måneder, dage og minutter, men ikke timer.